Roskilde Bibliotekerne søger studentermedhjælpere som lukkeansvarlige

Roskilde Bibliotekerne søger studentermedhjælper til arbejdet med lukning af Roskilde Bibliotek med start pr. 01.03.2026 eller hurtigst muligt.

Stillingens normtid er 4 timer om ugen og den faste arbejdstid er fra kl. 17 til 20, men ekstra timer vil forekomme.
Fx vil vagten slutte senere ved arrangementer på biblioteket. Desuden vil der i vinterhalvåret være vagt hver femte søndag kl. 9 til 16. Disse timer ligger ud over de 4 faste ugentlige timer.

Opgaverne vil være lukning af Roskilde Bibliotek samt opgaver i og omkring bibliotekets sorteringsrum:

  • Du får ansvaret for lukning af Roskilde Bibliotek
  • Du skal sikre at vinduer og døre på hele biblioteket er lukkede, at biblioteket er tømt for brugere samt at sætte alarmen
  • Du skal arbejde i bibliotekets sorteringsrum med håndtering af afleverede materialer og ekspedering af reserveringer til biblioteket brugere
  • På søndagsvagter skal du passe bibliotekets sorteringsanlæg
  • Desuden forekommer der ad hoc-opgaver, som fx klargøring af Bibliotekssalen ved arrangementer.

Stillingen er placeret i IT & Medier med 18 medarbejdere, der dels sikrer en velfungerende IT-infrastruktur samt et godt og effektivt materiale flow. Vi er et dynamisk område med dygtige kolleger og et godt samarbejde.

Vi forventer:

  • At du er serviceminded med et godt humør
  • At du er fleksibel ift. ekstravagter ved sygdom og ferie
  • At du har en god fysik
  • At du arbejder selvstændigt og omhyggeligt
  • At du er dansktalende – herunder skriver og læser dansk

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter overenskomst med HK og KL.

Der indhentes straffeattest ifm ansættelse.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 7 eller 8.

Ansøgningsfrist er den 31. januar 2026.

Du kan få flere oplysninger hos koordinator Monica Skov Madsen, telefon 40 29 45 13.

Du kan læse mere om Roskilde Bibliotekerne på www.roskildebib.dk

Søg stillingen
#boogie