Du kan i nogle tilfælde få refunderet dine udgifter til offentlig transport, hvis du kan tage bus, tog eller Flextur, når du går til genoptræning efter en genoptræningsplan fra sygehuset.
For at få udbetalt godtgørelsen, skal du udfylde blanketten nederst på siden og enten printe din rejseoversigt fra Flextur, eller samle kvitteringer som dokumentation, hver gang du rejser.
Dokumentation sendes til Træningsafsnittet på Digital Post eller på almindeligt brev til Att. sekretærteamet, Træning og Sundhed, Æblehaven 74B, 4000 Roskilde.
Hvis du er pensionist
Er du folkepensionist eller førtidspensionist, kan du få befordringsgodtgørelse, hvis transportudgiften overstiger 49 kr. i alt med det billigste, forsvarlige transportmiddel.
Hvis du ikke er pensionist
Du kan kun få befordringsgodtgørelse, hvis der er over 50 km. til træningsstedet OG din udgift overstiger 116 kr. retur. Det vil kun være relevant, hvis du selv klarer transport med det offentlige til specialiseret genoptræning på f.eks. Slagelse Sygehus.
Taksterne er hentet fra retsinformation.dk.
Læs cirkulæreskrivelsen om beløbsgrænser for befordring 2025