Vil du være med til at skabe en god SFO-hverdag for børnene på Viby Skole?
Viby Skoles SFO søger en engageret og nærværende pædagogmedhjælper på 33 timer om ugen.
Har du lyst til at være en del af børns hverdag, hvor leg, fællesskaber og gode relationer er i centrum?
Er du en voksen, der både kan tage initiativ, skabe tryghed og være aktivt deltagende sammen med børnene? Så er det måske dig, vi leder efter.
På Viby Skoles SFO arbejder vi for at skabe en hverdag, hvor alle børn oplever at høre til, har mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber og får plads til at udvikle sig gennem leg, nysgerrighed og gode oplevelser.
Vi er optaget af at udvikle vores pædagogiske praksis og skabe en tydelig fælles retning. Derfor søger vi en kollega, der har lyst til både at bidrage til hverdagen og være med til at udvikle vores SFO.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har lyst til at arbejde med børn og interesserer dig for deres trivsel og udvikling.
- Er nærværende, omsorgsfuld og god til at skabe relationer.
- Har mod på at tage initiativ til lege, aktiviteter og fælles oplevelser.
- Kan se muligheder frem for begrænsninger og hjælpe børn ind i fællesskaber.
- Er en tydelig og ansvarlig voksen, der kan skabe tryghed og struktur.
- Medansvarlig og deltage i planlagte pædagogiske aktiviteter i SFO’en - gerne bidrage med ideer.
- Medansvarlig for og tilsyn med børns sikkerhed og sundhed i forbindelse med SFO’ens aktiviteter.
- Trives i et samarbejde, hvor vi hjælper hinanden og tager fælles ansvar.
- Udvise fleksibilitet og forståelse for nuværende situation og hermed opgaveportefølje som for eksempel at arbejde udendørs.
- Hvis behov deltage i den understøttende undervisning eller andre aktiviteter i undervisningsdelen af skolen, når der er behov herfor.
- Deltage i den daglige oprydning og andre praktiske gøremål.
- Udvise engagement, nærvær og omsorg i samværet med børn, forældre og kollegaer
Du behøver ikke have mange års erfaring. Det vigtigste er din tilgang til børnene, dit engagement og din lyst til at lære.
Hvad kan vi tilbyde?
Du bliver en del af en SFO på en skole, hvor vi ønsker at skabe sammenhæng i børnenes hverdag og et stærkt samarbejde mellem skole og fritid.
Hos os får du:
- En arbejdsplads med engagerede kolleger og plads til gode idéer.
- Mulighed for at præge aktiviteter og børnenes fritidsliv.
- Et arbejdsfællesskab, hvor vi arbejder på at udvikle en fælles pædagogisk retning.
- En ledelse, der vægter dialog, samarbejde, tydelighed og faglig udvikling.
- En hverdag med masser af liv, leg og mulighed for at gøre en forskel.
Vi tror på, at alle børn har noget at bidrage med
For os handler god fritidspædagogik ikke kun om at tilbyde aktiviteter. Det handler også om at få øje på det enkelte barn, skabe deltagelsesmuligheder og understøtte de fællesskaber, hvor børn udvikler venskaber, selvstændighed og tro på egne evner.
Det kræver voksne, der er nysgerrige på børnene, tør tage ansvar og har lyst til at være en aktiv del af deres hverdag.
Kan du se dig selv i det, vil vi meget gerne høre fra dig.
Praktiske oplysninger
Stillingen er på 33 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt.
Løn og ansættelsesvilkår i øvrigt følger overenskomsten for pædagogmedhjælpere, mellem FOA og KL.
Du bliver ansat på den skole, der opslår stillingen.
Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer inden ansættelse.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingslederen for SFO og indskoling på Viby Skole, Thomas Møller Jensen 21316340.
Ansøgningsfrist: 05.11.2026
Samtaler: Vi afholder løbende samtaler
Vi glæder os til at høre fra dig!