Kommunerne har det økonomiske ansvar for de lokale busruter og handicapkørsel, og fastsætter i samarbejde med trafikselskabet, hvor mange ruter der skal være, samt hvor ofte busserne skal køre.
Kommunerne arbejder sammen om de ruter, der går gennem flere kommuner.
Regionerne har ansvaret for de regionale busruter og for de lokale jernbaner. Regionerne betaler de fælles administrative udgifter i trafikselskabet.
Du må tage din cykel med i bussen, også A-bussen - men husk det er altid chaufføren, der afgør om der er plads.
Cykler er velkomne i busserne. Der er plads til to cykler, kørestole eller barnevogne af gangen i hver bus. I linje 600S er der begrænset cykelmedtagning. Her må du ikke have cyklen med kl. 7.00 - 9.00 og kl. 15.30 - 17.30 på hverdage.
Billet til cyklen koster 12 kr. for to timer. Mobilbillet kan købes med en SMS til 1415. Skriv "Cykel" eller bare "C".
Flextur er et supplement til den traditionelle kollektive trafik. Mens Movias busser kører fra stoppested til stoppested, kører Flextur fra adresse til adresse efter dit valg.
Flextur kan benyttes af alle kl. 06.00 - 23.00 alle dage.
Flextur kører ikke efter en fast køreplan. Kørslen bliver tilrettelagt fra time til time, og du skal selv bestille din rejse hver gang, du vil af sted.
Hvis du er pensionist eller har et handicap, er der forskellige muligheder for kørsel til fx lægebesøg og fritidsformål.
Driftsstatus på trafikken i Roskilde Kommune
Hold dig opdateret om vejarbejde og gravearbejde, der kan påvirke trafikken i Roskilde Kommune. Se også, hvordan du kan tilmelde dig SMS-service for driftsbeskeder.